Stress
Behandling af stress ved psykolog i Aalborg
I et forløb hos mig, vil vi sammen finde frem til, hvad der er betydningsfuldt for dig i dit liv, og jeg vil støtte dig i og din evne til at være nærværende til stede i nuet, for at leve et liv med ro, overskud og mening.
- Erfaring med behandling af stress
- Terapien tilrettelægges ud fra dig og dine behov
- Trygt samtalemiljø
- Konkrete værktøjer
- Mere overskud og bedre trivsel
Priser
Individuel terapi / 60 min: 1050 kroner
Individuel terapi studerende eller pensionist / 60 min: 850 kroner
Få hjælp i dag
Hvad er stress?
Stress er en reaktion på udefrakommende krav eller belastninger, af fysisk eller psykisk karakter, og er altså ikke en sygdom. Ubehaget opstår som følge af, at krav og belastninger overstiger vores ressourcer til at håndtere dem.
Vores krop og sind er indrettet til at kunne være i kortvarig stress, f.eks. i forbindelse med en flytning, en eksamen eller et jobskifte. Det er en naturlig og sund reaktion, som hjælper os med at håndtere en ydre belastning nu og her. Kroppen udskiller hormoner som gør os i stand til at yde. Det er et livsvilkår, som er ufarligt at opleve engang i mellem.
Hvis vi udsættes for krav eller belastninger i længere tid (uger til måneder), kan det udvikle sig til langvarig stress. Det er uhensigtsmæssigt at befinde sig i en stresstilstand i længere tid ad gangen, og det kan medføre en lang række symptomer, både fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt.
Hvordan føles stress?
Stress opleves forskelligt fra person til person, og som beskrevet ovenfor, kan symptomerne optræde som fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Hyppigt sete symptomer på langvarig stress er:

- Nedsat energiniveau
- Manglende overskud
- Nedsat humør
- Ubeslutsomhed
- Hjertebanken
- Grådlabilitet
- Søvnbesvær
- Trykken for brystet og åndenød
- Hukommelsesbesvær
- Nedsat immunforsvar
- Muskelspændinger
- Øget brug af stimulanser som kaffe og stoffer
Vær undersøgende på...
Det kan være svært at vide, om man er presset mere end det sædvanlige, og når vi er stressede, har vi det faktisk også en tendens til at forsøge at fastholde følelsen af stress, fordi det giver os evnen til at yde og handle. Du kan med fordel være undersøgende på, om du:
- Oplever at have svært ved at sove, grundet tankemylder om alle dine gøremål
- Har svært ved at huske dine aftaler, samtaler med andre eller hvordan du finder vej fra A til B
- Har svært ved at fokusere
- Føler dig uoplagt og nedtrykt/irritabel
- Har svært ved at opretholde almindeligt funktionsniveau i hverdagen - f.eks. svært ved at stå op, gøre rent, handle ind, vaske tøj og lignende
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, kan det være tegn på, at du er presset mere, end hvad der er hensigtsmæssigt. Det er vigtigt at få taget hånd om situationen, og finde ud af, hvordan du får skabt mere ro og balance. Se eventuelt denne guide med forslag til stressreducerende aktiviteter.
I et samtaleforløb hos mig, vil vi sammen være undersøgende på, hvilke faktorer, der bidrager til stress i dit liv. Hvordan ser din hverdag ud? Hvordan er dit funktionsniveau og overskud? Hvilke tanker har du omkring dit liv aktuelt? Hvad betyder trivsel for dig? Hvilke grundlæggende værdier har du, og hvordan kan du skabe et liv i tråd med dem, uden stress? Jeg vil spørge nysgerrigt ind til dig, din historie og din aktuelle livssituation, og vi vil sammen afdække, hvad du ønsker for dig selv og dit liv. Terapien vil således altid udformes efter, hvad du har behov for og overskud til.
