Sygemeldt med stress - hvordan?

07-03-2024

Stress kan medføre, at det er nødvendigt at sygemelde sig fra sit arbejde i en periode, for at få ro på krop og sind. Men det kan være en udfordrende tid at være sygemeldt, og man kan opleve at have hovedet fyldt med alverdens spørgsmål såsom: Hvad betyder det at være sygemeldt? Hvad skal jeg bruge min tid på? Hvordan finder jeg ro? Det kan være svært at finde hoved og hale i et stressforløb, så jeg har lavet en guide med råd til dig, som er stressramt.

Hvordan skal vi forstå stress?

Stress er en belastningstilstand, hvor der både kan optræde psykiske og fysiske symptomer. Det opleves forskelligt fra person til person, og det er forskelligt, hvad vi hver især kan blive stressede af. De fleste oplever stress i både krop og sind.
Stress kan både være arbejds- og privatrelateret. Arbejdsrelateret stress kan opstå som følge af længere perioder med flere opgaver, end man har ressourcer til at varetage, efter perioder med mange skift i systemer, ledelse eller opgavetyper, eller det kan opstå som følge af et dårligt arbejdsmiljø. Privatrelateret stress kan opstå som følge af omvæltninger i privatlivet, eksempelvis i forbindelse med en flytning, konflikter i parforholdet, kriser eller dødsfald.

Genkend symptomerne:

Stress opleves forskelligt fra person til person, men eksempler på hyppige symptomer er nedsat energiniveau, manglende overskud, ringere humør, en følelse af at være konstant i alarmberedskab, hjertebanken, grådlabilitet, søvnbesvær, trykken for brystet og åndenød. Derudover oplever stressramte ofte, at det er utroligt svært at slappe af, og nogle oplever at blive mere syge eller ramt af betændelsestilstande. Det ses også, at man kan tvivle på sin egen dømmekraft, hvis man begynder at overveje, om man mon har stress ved tanker såsom; "ej, jeg har nok bare lidt travlt".
Det er utroligt vigtigt, at man lytter til sin krop og tager stresssymptomer alvorligt.

Beslutning om sygemelding:

Det kan være en stor beslutning at skulle sygemelde sig grundet stress, og mange oplever, at det kan virke ekstremt uoverskueligt og skamfuldt. Her vil jeg endnu engang understrege vigtigheden i at lytte til sin egen krop og tage signalerne alvorligt. Når man er ramt af stress, er det svært at tænke klart og det kan blive meget svært at varetage sine egne interesser og passe på sig selv, af frygt for konsekvenserne.
Du kan søge hjælp hos din egen læge og eventuelt psykolog, hvis du er i tvivl og har svært ved at tænke klart. Det er din læge, som skal være inde over det praktiske i forbindelse med en sygemelding og erklæring herom, såfremt din arbejdsplads beder om dette. Du vil typisk have opfølgende samtaler med lægen løbende, hvor I tager en status på, hvordan du har det.
Din læge vil typisk også tage blodprøver og lignende, for at undersøge, om der kan være fysiske forklaringer på dine symptomer.
Mange arbejdspladser har en politik omkring sygemelding grundet stress hos medarbejdere. Dette kan du tale med din leder, HR/AMR eller lignende omkring, såfremt du finder det muligt.

At finde ro:

Som stressramt, er hele kroppen og systemet i en overophedet tilstand, og det er vigtigt at få ro på. Det er forskelligt, hvad der virker for den enkelte, men her er nogle forslag til, hvordan du kan finde ro:

Vejtrækningsøvelser: Praktiser dyb vejrtrækning ved at fokusere på langsomme ind- og udåndinger, eksempelvis via følgende teknik:

4 sekunders indånding gennem næsen, hold vejret i 4 sekunder, og pust ud i 4 sekunder. Gentag dette mindst 3 gange.
Sørg for at trække vejret helt ned i maven.

Gåture i naturen: Frisk luft og naturlige omgivelser kan have en beroligende effekt.
Mindfulness: At være nærværende i nuet er en god øvelse, for at få krop og sind i ro. Her findes mange forskellige guides til meditation og mindfulness-øvelser, eksempelvis Headspace, som har flere muligheder, og hvis du bor i Aalborg kommune, kan du gratis downloade appen 'Åben og Rolig', som har forskellige guidede øvelser, som er nemme at følge.
Yoga: Lav blide yogaøvelser, for at få kontakt til din krop og øge kropsbevidsthed. Der findes mange forskellige guides på Youtube i varierende sværhedsgrad.
Udstrækning: Lav udstrækning af din krop, for at få løsnet spændinger og få kontakt til kroppen.
Kreative aktiviteter: Gennem kreative aktiviteter, kan du være nærværende og det kan modvirke tankemylder. Eksempler kan være at tegne, male, skrive, spille musik, synge, strikke, hækle, farve i farvebøger, bage eller andet.
Lyt til rolig musik: Musik påvirker vores humør og stemning, og kan være et godt supplement til at finde ro og skabe en rolig atmosfære.
Journaling/dagbog: Skriv dine tanker og følelser ned. Det kan føles angstprovokerende at skrive ned, men mange oplever en stor lethedsfølelse efterfølgende.
Undgå for meget skærm: Det kan virke fristende at lukke sig inde med en god film eller serie, men for et overophedet nervesystem, er det bedst at undgå for meget skærm.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke teknikker og aktiviteter, som skaber ro, så det er vigtigt, at du forsøger dig med forskellige ting, og mærker efter, hvad der virker for dig.

Hvordan skal jeg bruge min tid?

Foruden de ovennævnte idéer til at finde ro, kan det være en god idé at skabe en form for struktur og rutine i din hverdag, da dette skaber ro og mindsker situationer, hvor du skal tage stilling til, om du vil det ene eller det andet.
Forsøg at komme ud af hjemmet mindst 1 gang om dagen, for at få frisk luft og bevægelse - meget gerne i omgivelser med natur.
Mærk efter i dig selv. Lad være med at presse dig selv til ting, du ikke kan overskue.

Sociale relationer:

Selvom det kan virke uoverskueligt eller angstprovokerende at ses med andre mennesker, og fortælle om og forholde sig til sin situation, er det rigtig godt at bevare kontakt til venner og familie, mens man er sygemeldt. Det er vigtigt at kommunikere åbent om dit overskud og dine grænser, så du ikke bliver drænet. En kaffeaftale på en café kan eksempelvis erstattes af en to-go-kaffe og en gåtur i naturen, for ikke at blive overvældet af indtryk og for at være i roen fra naturen.
Det er normalt at få dårlig samvittighed, hvis du har behov for at rykke eller aflyse en aftale grundet manglende overskud, men det er vigtigt, at du lytter til dig selv og dine kræfter. Din familie og venner vil helt sikkert også være forståelige og søde omkring det! Og vigtigst af alt: du passer på dig selv, hvilket er altafgørende i processen mod at blive rask!

Professionel støtte:

Det kan være en fordel at søge professionel hjælp under et stressforløb, hos eksempelvis en psykolog. Der kan være mange store tanker og følelser i spil, når man er sygemeldt, og det kan være overvældende at stå med selv. Det kan desuden være gavnligt at få talt om, hvilke faktorer, som har været medvirkende til, at du er blevet ramt af stress. Når der er faldet mere ro på, kan en psykolog ligeledes hjælpe med at forebygge mod stress i fremtiden.

Selvomsorg:

Det er vigtigt at praktisere regelmæssig selvomsorg og være opmærksom på egne behov. Giv dig selv tid til at mærke efter, hvordan du har det, og lyt til din krop og dit overskud.
Giv plads til de følelser og tanker, der kommer: At være ramt af stress medfører ofte en bølge af ubehagelige tanker og følelser, herunder skam, tristhed, frygt. Giv plads til det, du føler, og brug evt. journaling som en måde at få lettet det mentale tryk på. Der er ikke noget forkert i at være overvældet af ubehagelige tanker og følelser, det er ganske naturligt.
Vores fysiske omgivelser påvirker vores humør, så det kan være en god idé at skabe en hyggelig stemning ved eksempelvis at tænde stearinlys eller købe friske blomster. Sørg desuden for at få luftet ud dagligt.

At være stressramt er meget opslidende, og det kan føles utroligt uoverskueligt. Jeg håber denne guide kan være en støtte til, hvad du kan gøre og hvornår. Kontakt egen læge, hvis du oplever symptomer på stress.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for professionel sparring omkring en stresssituation. Sådan et forløb vil typisk indebære hjælp til at identificere stressorer, hjælp til at skabe ro, støtte til at håndtere selvbebrejdende tanker og følelser samt forebyggelse af fremtidig stress.