Angst
Behandling af angst ved psykolog i Aalborg
I angstbehandling hos mig, vil vi arbejde med redskaber, som har fokus på at reducere tankemylder, skabe mere balance og bedre muligheder for at være tilstede i nuet.
- Erfaring med behandling af angst
- Terapien tilrettelægges ud fra dig og dine behov
- Trygt samtalemiljø
- Konkrete værktøjer
- Mere ro og bedre trivsel
Priser
Individuel terapi / 60 min: 1050 kroner
Individuel terapi studerende eller pensionist / 60 min: 850 kroner
Få hjælp i dag

Hvad er angst?
Angst er en naturlig og nødvendig følelse for mennesker, da det er væsentligt for vores overlevelse, at vi kan reagere med frygt, når vi oplever farer. Vores krop udskiller hormoner, som gør os i stand til at reagere hurtigt, og søge sikkerhed.
For nogle kan angstresponsen blive overaktiv, og der kan opstå angst uden at der er en naturlig forklaring eller udløser - f.eks. i forbindelse med en indkøbstur eller når man skal tage bussen. I disse situationer er vores overlevelse ikke direkte i fare men kroppen opfører sig som om, den er i livsfare. Det kan være utroligt hæmmende for det daglige funktionsniveau og den generelle livskvalitet.
Hvordan føles angst?
Angst kommer forskelligt til udtryk hos os mennesker, og kan, ligesom stress, opleves med fysiske og psykiske symptomer, eksempelvis:
- ¨Tankemylder
- Bekymringer og katastrofetanker
- Rysten på hænder
- Hjertebanken
- Uro i maven
- Svimmelhed
- Tendens til at fryse eller svede meget
- Muskelspændinger
Vær undersøgende på...
Angst er, som beskrevet ovenfor, en naturlig og hensigtsmæssig reaktion, som sikrer vores overlevelse. Men når angsten kommer til at fylde i det daglige liv, kan det have en hæmmende effekt på vores funktionsniveau og livskvalitet. Du kan med fordel være undersøgende på, om du:
- Oplever at bruge utroligt meget tid og energi på at bekymre dig
- Tænker meget over, om ting mon går galt for dig
- Har hjertebanken og hyppige muskelspændinger i nakke, skuldre eller kæbe
- Har svært ved at sove grundet tankemylder
- Undgår specifikke steder eller situationer, fordi du er bange for, hvad der vil ske/bange for om noget specifikt vil ske
Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal leve sit liv, når hverdagen er præget af angst, negative tanker og undgåelse, og mange oplever, at det kan være svært at snakke med venner og familie omkring de tanker, der fylder.
I et samtaleforløb hos mig, vil vi sammen være undersøgende på, hvilke faktorer, der bidrager til angst eller ængstelighed i dit liv. Hvordan ser din hverdag ud? Hvordan oplever du angst og bekymring i dit liv? Hvilket liv ønsker du at leve? Jeg vil spørge nysgerrigt og åbent ind til dig, din situation og din historie, for at afdække, hvad du ønsker for dig selv og dit liv. Terapien vil således altid udformes efter, hvad du har behov for og overskud til.
